Hvad er Ultracycling?

 

Ultracycling er ikke så kendt i Danmark, men meget populært i bl.a. USA og Canada.

 

I modsætning til ”almindelig” cykelsport, som typisk foregår som hold sport, hvor X antal ryttere ved fælles hjælp, ”drafting” / gruppekørsel skal tilbagelægge en rute på typisk 150-250 km.,

er Ultracycling en lang enkeltstart.

 

Der findes to former for løb indenfor Ultracycling. Den ene består af en distance, som deltagerne skal tilbagelægge på kortest mulig tid, den anden består af en bestemt tid, f.eks. 12, 24 timer eller X dage, hvor deltagerne skal nå at cykle længst muligt.

 

Et af verdens mest prestigefyldte ultracykelløb er Race Across America “RAAM”

 

RAAM er kendt for at være verdens hårdeste sportsbegivenhed, bl.a. fordi rytterne tilbagelægger en halvanden gang længere distance end i Tour de France på under 12 dage.

 

En cykeltur på 5000 km på tværs af USA - Fra vestkysten til østkysten

Man kører solo på hele turen - man må ikke ligge på hjul af andre ryttere

Turen er ikke et etapeløb - men en lang enkeltstart

Turen må max tage 12 dage

I gennemsnit får en solorytter 1 times søvn i døgnet

Turen går igennem 12 stater

Turen går igennem 3 ørkener - herunder den frygtede Mojave ørken

Turen går over Rockey Mountains

I alt på turen: 30.000 højdemeter (3 x så højt som flyvemaskinerne flyver)

Temperaturforskelle fra 45 graders varme til frostvejr

I de 30 år RAAM har eksisteret har under 200 soloryttere gennemført løbet på den tilladte tid

Ca. 50 % af de soloryttere som stiller op til løbet gennemfører det ikke

 

Det siger sig selv, at du skal være i god form, for at gennemføre et ultracykelløb. Udover fysisk udholdenhed kræver ultracycling en helt speciel psyke og ikke mindst træningsdisciplin, når de mange kilometer skal tilbagelægges for at forberede kroppen til ultraløbene. Det er dog ikke nok med formen, da 75 % af et ultracykelløb foregår i hovedet. Viljen og evnen til at fokusere har enorm betydning. Fordelingen er 25 % fysik og 75 % psyke.

 

Et ”normalt” cykelløb afvikles på samme dag, og køres normalt på hurtig energi, relativ høj puls og hurtige ”ryk”. Mange ting kan naturligvis gå galt under et cykelløb såsom maveproblemer, knæ, ben, styrt, hudafskrabninger og slidsår. Alle disse problemer påvirker dog ikke sluttidspunktet nævneværdig (set i forhold til ultra) I ultra distancer kan uforudsete problemer få enorme konsekvenser for videre deltagelse. En mindre ømhed i knæ, nakke, slidsår el.l. kan få katastrofale følger i et ultracykelløb. Ligeledes kan mave problemer påvirke videre deltagelse. I et ”almindelig” cykelløb kan man altid håndtere lidt smerte og ømhed og fortsætte – dette bliver noget mere problematisk når man eksempelvis kører den mørke nat kl. 02:45 i øsende regn og storm og stadig mangler 1800 km i et Ultracykelløb.

 

Ultracycling er din egen kamp i pedalerne med og mod terrænet, vejret, kilometrene og ikke mindst DIG SELV

 

 

2012 udkom dokumentarfilmen "it's all about" som handler om og prøver at give et indblik i hvad "Ultracycling" egentlig er.

Follow on Bloglovin

 

 

 

Man skal stå tidligt op, hvis man vil være 'den stærkeste' Bønne i Kaffen.